Dinermusik der hygger . Dansemusik der rykker

Next Time Party Band tilbyder meget mere end blot god musik. Når du bestiller os bestiller du ikke bare musikken men også festen i festen, der sikrer dig og dine gæster nogle muntre timer, som I vil huske med glæde længe efter. Med i købet får du ganske gratis ægte spilleglæde, kæmpe rutine, godt humør, muntre indslag og endnu mere god musik. Vi kan selvfølgelig også bestilles til at være kedelige og agere ”fluen på væggen”, hvis du ønsker det. Men vi kommer stadig med den gode musik, som skaber den rette stemning til din fest :-)

Vi glæder os til hvert eneste job og møder altid op i god tid. Vi leverer en flot lyd med perfekt balance mellem moderne teknologi og live instrumenter betjent af kompetente, erfarne musikere. garneret med flot vokalarbejde og masser af smittende højt humør.

Next Time Party Band er i grundformen en Duo med keyboard, guitar og sang, men kan også beskæres til Solo eller opgraderes til Trio og Kvartet med saxofon, trommer, ekstra keyboard og ekstra guitar. Vi spiller både diner- og dansemusik og kan også bookes i den populære "Fleksmodel", hvor spisningen spilles solo og de øvrige musikere møder ind til dansemusikken. Uanset konstellationen, så gør vi dit selskab til en FEST.

Dinermusikken består af populær tidløs stemningsmusik med et super varieret mix af stilarter og sounds. Flotte arrangementer af såvel evergreens som fortidens og nutidens hits afvekslende med stille vokalnumre. Ældre og nyere ballader og popsange i singalong-stilen. Der akkompagneres til de gængse festsange i en sangbar toneart og spilles skålesange og fællessang efter behov – og efter aftale. Fik jeg nævnt, at vi naturligvis spiller i en lydstyrke så gæsterne kan tale ubesværet sammen.

Bagefter er der dømt Partyzone på dansegulvet, med masser af glade, energiske danske og internationale 60'er/70'er/80'er/90'er-hits og de bedste af de allernyeste også. Velkendte melodier som man kan både danse til og synge med på uanset alder. Vi plejer at få skyld for at være gode til at holde festen og dansegulvet i gang med energi og højt humør hele vejen. God musik og en masse interaction med publikum. Vi præsenterer et energisk program med den FEDESTE PARTYMUSIK EVER. Der bliver god brug for at smøre stemmebåndene og snøre danseskoene, når vi giver den gas med fed musik og lune kommentarer i up-tempo.

Next Time Party Band er klar til at fyre op under dit selskab når som helst og hvor som helst. Vi spiller til alt fra barnefødsler til ildebrand og tvangsauktioner og går altid på med krum hals for at gøre netop dit selskab til den ultimative FEST.

Honoraret er ens over hele landet, men afhænger af antal musikere og arrangementets varighed.

Vi er altid parate til sammen med dig at skræddersy den helt rigtige løsning til netop din fest. Derfor er du meget velkommen til at ringe eller skrive til mig på tlf. 22 96 33 08 eller mail: vagn@nexttime.dk eller info@vagnmoeller.dk , så vi kan få en uforpligtende snak om dit arrangement, aftale repertoire, stil og hvad du måtte have af særlige ønsker, og gennemgå øvrige detaljer. Lad os sammen finde frem til en løsning, der matcher dit budget og dine forventninger.

Vi glæder os til at høre fra dig snarest.